Skip to main content

“Vi kan jo hive hvem som helst ind og plukke ordrer.”

–  Michael Jessen, daglig leder / CEO for Haveteknik.

Haveteknik er primært en B2C webshop, som sælger Stiga maskiner og produkter til brug i haven.

STANDARD

Udfordringer med analogt WMS-system

Michael oplevede, at kombinationen af et komplekst bundle-produkt og regneark til lagerstyring gav udfordringer med bl.a. pluk.

“Da corona var på sit højeste, fik vi flyvende succes. Og vi administrerede fortsat lageret med regneark. Det var helt vanvittigt. Og det gik også helt galt. Selv jeg, med min erfaring, plukkede forkert.

Vi havde ingen føling med lageret systemmæssigt. Vi var ofte nødt til at gå ud på lageret og se, hvad der faktisk lå på hylden.

Lagerantallet blev vi jo også nødt til at køre i et regneark. Men det var slet ikke sikkert, at det antal varer, som vi registrerede i vores regneark passede med, hvad der faktisk var på hylderne.”

Efter et halvt år besluttede Michael at droppe et andet nyindkøbt WMS-system.

”Corona travlheden viste med al tydelighed, at vi var nødt til at få et WMS-system, som kunne styre bundles. Vi fik et WMS-system, som blev solgt til os som et lagerstyringssystem, der kunne løse alle opgaver for os. Efter et halvt år med det det system, så var vi stadig ikke tilfredse.

Systemet kunne fx ikke genere scanbare stregkoder til varer, som blev leveret uden. Jeg kunne heller ikke trække en rapport over lagerværdien, fordi det ikke kunne håndtere vores bundle-produkter. Selvom den funktion var udviklet specielt til os, så virkede det simpelthen ikke, og derfor passede vores lagerværdi heller aldrig.

På et tidspunkt blev vi nød til at rive plasteret af og finde et andet system. Også selvom vi havde brugt rigtig meget tid og mange penge på det”.

Enkelt at skalere op og ned

Michael fik hurtigt tillid til, at PeakWMS var den rigtige løsning til lagerstyringen hos Haveteknik.dk.

”Hele forskellen var Peak Systems tilgang til opgaven. De var utroligt løsningsorienterede og lyttede til mine behov. Der gik faktisk kun én uge, så havde de løst bundle-udfordringen. Jeg fik derfor hurtigt stor tillid til, at Peak Systems kunne løse lagerstyringsopgaven for os.

Hos os har vi fx over 500 varenumre, som ikke kan være i en plukkasse. Peak Systems udfordrede os på en god måde, og hjalp os bl.a. med at ændre lagerflowet ud fra den store og brede erfaring, som de har med sig.”

Michael fortsætter: “Nu passer vore lagerværdi, og vi har også fået elimineret en hel masse fejl. Peak Systems er heller ikke stivnakket, eller går med skyklapper på, hvor de siger, at de gør det på deres måde, og så må vi selv finde ud af, om vi vil være med til det eller ej.

Hos Haveteknik kan de nu pakke 200 ordrer på en dag. “Det, som er helt afgørende er, at vi jo kan hive hvem som helst ind og plukke ordrer, fordi vi jo går fra få ordrer i lavsæsonen til flere tusinde i højsæsonen.

Vi bruger primært vikarer til at plukke alle de små ordrer, og en vikar kan uden problemer plukke 200 ordrer på en dag i højsæsonen. Og det kan vi jo også kun, fordi vi har PeakWMS. ”