Skip to main content

Omkostningerne ved vores lagerdrift er blevet væsentligt lavere.”

–  Direktør hos Mammashop, Mads Herlev

Mammashop er en B2C webshop med produkter til mor og barn i højeste kvalitet.

Amerikansk system fungerede ikke i dansk webshop

“Vi var udfordret på at have et dyrt amerikansk system, og vi manglede noget, der var tiltænkt en dansk webshop. Vi skulle fx bruge et system, hvor vi kunne få dansk support, fordi vi med det amerikanske kun kunne få support om aftenen pga. tidsforskellen.

Hvis der gik noget galt om eftermiddagen, så havde vi ingen chance for at gør noget”, fortæller direktør Mads Herlev.

“Vi søgte på det danske marked efter et system, og så flere systemer an. Nogle af systemerne var ekstremt dyre i oprettelse. Vi synes, at det var udfordrende at skulle betale 100.000 kr. i oprettelse uden at vide om systemet reelt kunne løse alle vores behov.

Og så var det også mange penge at skulle betale for et system. Med PeakWMS var prisen for opstarten slet ikke i nærheden af de andre systemers, og så investeringen helt klart til at have med at gøre.

Og så var matchet godt mellem vores behov og systemets funktioner.”

Lagerdriften er flyttet op på et nyt niveau

Mads fortsætter: “Den allerstørste fordel ved at bruge PeakWMS er, at vi har vished for, at vores lagerværdi er korrekt. Vi har også meget mere styr på lageret, fordi det ikke er muligt for alle at lave manuelle tilretninger.

I det tidligere system oplevede vi fx, at kostprisen blev ændret manuelt, fordi prisen på en vare var et åbent felt i systemet. Med PeakWMS er kostprisen automatisk defineret via indkøbsfunktionen.”

Plukke- og pakkefejl er nærmest ikke eksisterende på Mammashop lageret.

”Vi kan se, at omkostningerne ved vore lagerdrift er blevet væsentligt lavere. Vi har især minimeret plukke og pakkefejl til at være nærmest ikke eksisterende.

Det er en styrke, at lageret ikke er omkostningstungt. Det var virkelig dyrt før, når der blev plukket og pakket forkert, eller at vi ikke kunne finde varer ude på lageret. Det var den suverænt dyreste lageromkostning.

Det er dyrt, at skulle ombytte en vare for en kunde, eller at afskrive nogle varer, fordi vores lager ikke stemte, hvilket er det værste.”