
– Økonomichef hos Cykelgear, Søren Rousing Djernæs-Andersen
Cykelgear er en B2C shop med 10.000 m2 stort lager og et kæmpe udvalg i cykler og tilbehør.


Cykelgear oplevede mange fejl
Cykelgear havde et selvudviklet WMS, som ikke længere kunne følge med. De oplevede mange fejl og havde brug for en mere fremtidssikret løsning.
”Vi lavede rigtig mange plukke- og pakkefejl, fordi vi ikke havde styr på vores scanning og stregkoder. I denne branche ved man, at det koster dyrt at skulle gensende en ordre, fordi den var forkert første gang,” fortæller Søren Rousing, CFO hos Cykelgear.
“Derudover oplevede vi store differencer i vores lagertal. Men den vigtigste grund til, at vi overvejede at skifte vores WMS, var, at vi havde et egenudviklet system, som vi løbende havde bygget videre på. Over årene var det vokset med forskellige tilpasninger, som vi syntes var smarte, men til sidst skabte det problemer. Vi kunne simpelthen ikke længere sikre en stabil drift og ønskede at reducere risikoen ved WMS-delen ved at skifte til et tredjepartssystem.”
Besparelser på 30% og kort tilbagebetalingstid
Cykelgear ønskede også nye features, som de kunne få med PeakWMS. Derudover opnåede de den stabilitet, de havde brug for, samt flere andre fordele for både forretningen og driften.
Søren fortsætter: “Vi har reduceret antallet af skridt med ca. 30 % for de medarbejdere, der plukker – og det er meget. Før plukkede vi ca. 68 enheder i timen, og det tal har vi faktisk øget til cirka 120. Det er en markant forbedring af effektiviteten.
Vores omkostninger til varemodtagelse, pluk og pak er faldet med ca. 30 % i forhold til før PeakWMS – og det kan virkelig mærkes.”
Søren var skeptisk, da Robert og Michael sagde, at systemet ville have tjent sig selv hjem på 11 måneder. Det viste sig dog, at tilbagebetalingstiden kun var 6 måneder. Som Søren siger: “Det dur bare!”
Se hele videoen med Søren herunder.
