QA / Test Engineer
Vil du være med til at sikre høj kvalitet i en moderne, cloudbaseret WMS-løsning?
Hos Peak Systems har vi en klar mission: Vi hjælper vores kunder med at skabe mere profit ved at optimere deres lagerprocesser helt ind til benet. Vi udvikler PeakWMS – en cloudbaseret WMS-platform, der bruges af webshops, B2B virksomheder og lagerhoteller til at styre lagerstyring med alt fra indkøb, varemodtagelse og pluk & pak til forsendelser.
For at fastholde og videreudvikle den høje kvalitet i vores løsning søger vi nu en QA / Test Engineer, der brænder for kvalitet, struktur og gode brugeroplevelser.
Om jobbet
Som QA / Test Engineer bliver du en central del af vores udviklingsteam og får en vigtig rolle i at sikre, at PeakWMS fungerer stabilt, korrekt og brugervenligt – også når kompleksiteten er høj.
Dine primære opgaver vil være:
- Planlægning og udførelse af manuelle og automatiserede tests
- Udarbejdelse og vedligeholdelse af testcases og teststrategier
- Test af komplekse lager- og integrationsflows (fx webshop, ERP og fragt)
- End-to-end test af både frontend og backend
- Identifikation, dokumentation og opfølgning på fejl
- Bidrag til løbende forbedring af QA-processer og værktøjer
- Sparring med udviklingsteamet omkring kvalitet, edge cases og risici
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med QA og test af software (gerne SaaS-løsninger)
- Har en struktureret og analytisk tilgang til kvalitet
- Forstår komplekse forretningsflows og kan omsætte dem til test
- Har kendskab til testværktøjer og evt. testautomatisering
- Kommunikerer klart og konstruktivt
Vi tilbyder:
- En central rolle i et ungt og ambitiøst softwarehus
- Mulighed for at præge kvaliteten af et produkt, der bruges i den virkelige verden
- Tæt samarbejde med dygtige kollegaer
- Fleksible arbejdsforhold og en uformel kultur
- Kontor i Støvring
Ansøgning
Send din ansøgning og dit CV til job@peaksystems.dk
