Customer Support Specialist
Hos Peak Systems har vi en klar mission: Vi hjælper vores kunder med at skabe mere profit.
Det gør vi ved at optimere deres lagerprocesser – helt ind til benet.
Vi er et ambitiøst og dynamisk softwarehus, der udvikler en cloudbaseret WMS-løsning til webshops, handelsvirksomheder og lagerhoteller. Vores platform skaber overblik, effektivitet og skalerbar vækst på tværs af hele lageret – fra indkøb og varemodtagelse til pluk, pak og forsendelse.
Kundesupport i absolut topklasse er en hjørnesten i vores forretning – og derfor søger vi nu en engageret Customer Support Specialist (1st level) til at styrke vores team.
Om rollen
Du bliver en central del af kundeoplevelsen hos Peak Systems. Som 1st level support er du første kontaktpunkt for vores kunder, når de har brug for hjælp – og din indsats er afgørende for deres daglige drift.
Du vil håndtere henvendelser, fejlfinde, guide brugere og sikre, at vores kunder hurtigt kommer videre.
Dine primære opgaver
- Besvare kundehenvendelser via telefon, e-mail og ticket-system
-
Yde 1st level support og brugervejledning i vores WMS-løsning
-
Fejlsøge og løse kundesager effektivt og professionelt
-
Eskalere komplekse sager til 2nd level ved behov
-
Kommunikere proaktivt ved driftsforstyrrelser og outages
-
Bidrage til forbedring af supportprocesser og kunderejse
-
Dokumentere løsninger og hjælpe med at udvide vidensbase
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med kundeservice, support eller helpdesk
- Har teknisk forståelse og flair for IT-systemer
- Gerne har kendskab til lager/logistik eller WMS (ikke et krav)
- Kommunikerer klart og professionelt – både skriftligt og mundtligt
- Er struktureret, løsningsorienteret og trives med tempo
- Tager ejerskab og følger opgaver til dørs
- Har en positiv tilgang og motiveres af at hjælpe andre
Det får du hos os
-
En central rolle i en vækstvirksomhed med ambitiøse mål
-
Et stærkt fagligt miljø med nogle af Danmarks mest erfarne WMS-specialister
-
Mulighed for at opbygge dyb brancheforståelse i en voksende industri
-
En uformel og energisk kultur med højt tempo og godt sammenhold – vi har det sjovt, selvom vi har travlt
Kontor i Støvring
Løn efter kvalifikationer
Ansøg
Send din ansøgning og CV til job@peaksystems.dk hurtigst muligt – vi holder samtaler løbende.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
CCO Tine Pihl Pedersen
📞 21 79 19 98
📧 tp@peaksystems.dk
