Skip to main content

Varemodtagelse i PeakWMS

Mulighed for flere slags varemodtagelse. 

Varemodtagelse

PeakWMS har forskellige muligheder for varemodtagelse, alt efter hvor stort og komplekst dit lagersetup er.   

Læg på lager under varemodtagelse 

Du kan lægge varer på lager (indlagring) under varemodtagelsen. Når du indlagrer under varemodtagelse, så vil PeakWMS bede dig om at finde en plads på lageret til hvert enkelt produkt der modtages, efter du angivet mængden, der modtages.  

PeakWMS foreslår en lokation, som varerne kan lægges på eller du kan selv vælge, hvor du ønsker at lægge varen.  

Indlagringen sker samtidig med varemodtagelsen. Denne varemodtagelsesmetode vil fungere godt for webshops med mindre lagre, hvor der ikke skal gåes mange skridt for at finde en ledig lagerplads.  

Varemodtagelse og indlagring opdelt 

Du kan lave varemodtagelse og indlagring som opdelte processer. Her vil PeakWMS bede dig om at lægge de modtagne varer i en kasse, som du efterfølgende kan indlagre fx ved hjælp af en plukkevogn. 

Når du går i gang med indlagringen, vil PeakWMS skabe en rute rundt på lageret, så du hurtigst muligt får lagt dine varer på plads.  

Ligger der allerede tilsvarende varer på lageret, vil PeakWMS foreslå dig at lægge de nye varer på samme lokation. Ligger der ikke tilsvarende varer på lageret i forvejen, vil PeakWMS foreslå dig en ny tom lokation, som du kan lægge varerne på. 

Varemodtagelse og indlagring opdelt vil være optimalt til langt de fleste lagre. 

Varemodtagelse til fast lokation 

Med varemodtagelse til fast lokation, opretter man en lokation, hvor alt en varemodtagelse sker til. Funktionen kan med fordel bruges i samspil med funktionen faste plukkelokationer. 

Når varerne efterfølgende skal lægges på lager, opbygger man en plukkevogn med de varer, der er på den faste lokation, der er brugt til varemodtagelse.  

Bruger man fasteplukkelokationer til sine produkter, vil PeakWMS vise, hvor mange varer, der er plads til på den lokation, man prøver at indlagre til. 

Ved varemodtagelse til fast lokation, vil PeakWMS altid vise i indlagringen, hvor mange varer, der allerede ligger på henholdsvis plukkelokationer og genopfyldning. 

 

Fælles for alle måder at varemodtage på er: 

I varemodtagelsen kan du angive, om et eller flere produkter har fejl og mangler eller om de kræver kvalitetskontrol, inden de sættes til salg. 

Har du flere åbne indkøbsordrer til varemodtagelse fra samme leverandør, så kan PeakWMS genkende, hvis du vil varemodtage et produkt, der er bestilt på en anden indkøbsordre fra samme leverandør. PeakWMS sender dig videre til den rigtige indkøbsordre. 

Når alle varer på en indkøbsordre er modtaget, vil PeakWMS spørge, om du vil lukke indkøbsordren. Lukker du indkøbsordren, skjules den fra listen over indkøbsordrer klar til modtagelse. 

Klar til at tage dit lager til næste niveau?

Prøv PeakWMS gratis i 14 dage.