Skip to main content

“Med PeakWMS kan vi både vækste og spare lagerplads”

– Peter Lukassen, Indkøbsdirektør, Nordthy A/S

Nordthy A/S sælger og distribuerer kiks, kager, nødder, snacks og konfekture til detailhandlen i det meste af Norden samt Tyskland, og driver desuden en B2C-webshop med eget sortiment.

Muligheder

Præcist overblik over varer på lager

Nordthy A/S står for dagligt at håndtere store mængder varer på tværs af flere lagerenheder, og behovet for yderligere effektivisering af lagerstyring var klart.

“Med PeakWMS har vi fået endnu bedre kontrol over vores lagerbeholdning, og kan nu sikre, at vi altid sender varerne ud i optimal dato-rækkefølge,” fortæller Peter Lukassen. ”PeakWMS giver os et præcist overblik over varer på tværs af vores lokationer. Vi kan hurtigt få overblikket over deres nøjagtige placeringer og præcise antal i PeakWMS. Det øger naturligvis effektiviteten i vores daglige drift,” tilføjer Peter.

PeakWMS er et meget brugervenligt WMS

PeakWMS har ikke kun givet Nordthy A/S bedre styring, men også gjort det nemmere for lagerpersonalet.

“Det er et meget brugervenligt system, som nye medarbejdere hurtigt kan lære. Med håndscannerne er der kun tre funktioner – varemodtagelse, udscanning og flytning af paller. Det gør det nemt for personalet at undgå fejl og arbejde effektivt,” siger Peter. ”Nye medarbejdere kan typisk være oppe at køre i systemet på under én dag.”

Resultater

Med PeakWMS kan Nordthy A/S både vækste og samtidig spare lagerkapacitet.

Nordthy A/S oplever fortsat stor vækst, og med PeakWMS er det muligt at effektivisere lagerkapaciteten. “PeakWMS har gjort os langt mere effektive i udnyttelsen af vores lagerplads. Siden systemet blev taget i brug, har vi kunnet understøtte vores vækst uden behov for omfattende lagerudvidelser. Det intuitive system gør os i stand til at have varerne på lager i rette tid og i de nødvendige mængder, hvilket eliminerer overbeholdning og sikrer en optimal balance mellem kapacitet og efterspørgsel,” forklarer Peter Lukassen, indkøbsdirektør hos Nordthy A/S.

Kontrol af varemodtagelse in real time

Peter Lukassen kan nu monitorere varemodtagelse in real time.

“Vores varemodtagelse tager lidt længere tid, da vi nu tracker alt meget nøje, men til gengæld kan vi gå tilbage og se præcis, hvilke varer vi modtog hvornår – helt ned på klokkeslæt,” forklarer Peter. ”Systemet hjælper os også med at sikre, at vi modtager den rette mængde varer, hvilket har givet os bedre kontrol over vores lagerbinding, yderligere reduktion af den tid, som varerne opholder sig på lager, og så kan vi nu tjekke op på, at vi faktisk modtager de varer, som vi har bestilt in real time.”

Enkelhed og effektivitet i hverdagen

PeakWMS har gjort hverdagen lettere på lageret.

”Lagerpersonalet kan nemt finde varerne med de rette datoer, og systemet hjælper os med at navigere på tværs af lagrene. Vi har fået en hurtigere gennemstrømning og bedre kontrol, så vi kan fokusere på at understøtte vores vækst uden unødig kompleksitet.”